Musik under Trappen

Hver sommer holder vi fra fredag i uge 29 til og med fredag i uge 30 Musik Under Trappen i Hirtshals. Første gang dette arrangement løb af staben var i 1999, så vi kan denne sommer bryste os af, at arrangementet løber af staben for 21. gang.

Konceptet for Musik Under Trappen har altid været at tilbyde gode musikoplevelser med fri entré – og igennem en kombination af mere eller mindre kendte navne, at skabe plads til dem der ikke er så kendte igen, og også til dem der næsten lige har fået dannet et orkester.

Arrangementet har kun kunnet lade sig gøre på grund af en utroligt stor opbakning fra det lokale handelsliv, de lokale foreninger og frivillige, og ikke mindst de utroligt mange gæster fra nær og fjern som har besøgt Musik Under Trappen. Det er efterhånden blevet en fast tradition for mange, at deres sommerferie skal tilbringes heroppe netop for at kunne deltage i festivallen.

Gode musikoplevelser med fri entré.

HJEMMESIDE

ÅBNINGSTIDER

FIND VEJ

Under Trappen
DK-9850 Hirtshals

Login Hirtshals handel & erhverv